Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Forviklinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Kalenik vilde reise sig, men han kom ikke at
flækken, han var som spigret til bænken.
»Ja dette kan jeg ikke netop sige, at jeg liker
noget videre,« sagde golova’en. »He komme ind
til vild fremmede og lade ganske, som man er hjemme.
Men vi skal snart få ham på porten.«
»Nei, lad ham bare sidde,« sagde brændevins
brænderen og holdt golova’en tilbage i armen. »Han
er jo ganske übetalelig, den fyren; havde vi mange
som han, skulde vi snart gjøre brilliante affairer med
brænderiet.«
Det var ikke af godmodighed, han talte slig,
men han var over alle grænser overtroisk, og at jage
bort en fremmed, som havde sat sig på bænken ved
døren, var for ham det samme som at bede den
onde seiv komme i huset.
»Nå slig går det, når man blir gammel,«
knurrede Kalenik og strakte sig; »man skulde bande
på, jeg var fuld, men jeg er det ikke, lei; nei
men er ikke jeg fuld, nei. Hvorfor skulde jeg
lyver Jeg er ikke fuld, nei ved golova’ens skjæg,
jeg er ikke. Golova’en! det var også noget at
bryde sig om! Pokker tage ham! Lad dem bare
knække halsen på ham, den enøiede djævelen. Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
