Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gik under navn af major Glad, fordi han var
blit slig en indædt grinebider.
Ja, ja, det er ikke saa grejt med det, naar
uheldet er ude. Hvo som staar, se til at han
ikke falder, og det var netop ulykken med
kaptejn Iversen, at han faldt. Ikke noget moralsk
fald, som folk kanske straks vil tro. Nej, et
ganske ordinært, dagligdags fald paa et glat
gulv gjorde slut paa hele herligheden.
Glad havde han været lige fra sine
kadetdage. Da var han alle backfischers sværmeri,
og altsom han og de blev ældre, blev de ved
at sværme for ham. Han var jo en stor, staut,
vakker mand, og han bar sin uniform som den
skulde bæres, og dertil kunde han baade si
galante ting og morsomme ting, naar han
valsede rundt paa ballerne. Det eneste ærgerlige
ved ham var, at han ikke vilde bide paa —
ikke om de anglede aldrig saa meget efter ham;
han vilde nyde livets lyksalighed og bevare sin
frihed.
Og slig gik aarene, til han var blit
kaptejn. Lidt adstadigere var han blit, men
ikke meget. Og saa omsværmet var han jo
ikke længer som i tidligere dage; de stakkars
frøkener havde begyndt at betragte ham som
en uopnaaelig; de betragted ham med en
næsten hellig sky. Havde han saasandt bare
strakt en finger ud — de havde grebet haanden
med glæde alle tilhobe. Men han strakte ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
