Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3 —
finger ud; han betragted dem alle med en
overlegen skadefryd, akkurat som en gud, og
snurrede sin knebelsbart i vejret.
De eneste, som han endnu var fortrolig
med og muntrede sig med, var hans fem
kusiner. Den ældste af dem led af ulykkelig
kjærlighed til ham, men hun vilde ikke la sig
mærke med det. Forresten var de alle fem
muntre mennesker, skjønt de ældste forlængst
havde traadt sine barnesko, og de var altid
villige til at gaa med paa hans spas.
Han havde forresten ogsaa en vis grund
til at være dem taknemmelig — eller rettere
sagt deres mor, for hun var hans tante og —
statsraadinde. Hvad har ikke det at si for en
mand, som vil gjøre karriére og ikke heder
andet end Iversen? En statsraad, og dertil en,
som har et v o n foran sit navn — for det havde
han, Gud ved, hvor han havde det fra — han
er ikke at kimse ad, og hans frue bar sin
stats-raadindetitel og sit von med en anstand og en
værdighed, som man ikke skulde tiltro et
kvindeligt medlem af samfundet, der i sin tid ikke
havde hedt andet end Iversen.
Hun havde jo ogsaa paa en vis gjort
karriére i verden. Gamle Iversen nemlig havde i
sin tid ikke været andet end en ganske
almindelig fedevarehandler ude i Brogaden. Men
penge havde han forstaaet at tjene, og det kom
hans efterkommere tilgode. Hans datter havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
