Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— IO —
gaaet paa skole sammen i gamle dage; i
opvæksten havde de været adskillig sammen.
Iversen havde dengang altid havt nogen yngre,
som saa op til ham.
„Ja," sa han, „det kan saa være det du
siger, at det er længe siden du saa mig, men
det er ikke min skyld. Jeg har ofte nok tænkt
paa dig i alle disse aarene; men siden du kom
saa meget i vinden og omgikkes bare folk, som
var højt paa straa, saa syntes jeg, jeg var ikke
noget rigtigt selskab for dig; jeg vilde bare
være dig til ulejlighed, og saa holdt jeg mig
ude af din vej. Men siden skjæbnen har vendt
sig og modgangen er kommen over dig, tænkte
jeg, du havde kanske ikke noget imod at se en
gammel kamerat, som tar del i din ulykke."
„Det var jo snilt af dig det, Paals," svarte
majoren temmelig brysk.
„Ja, ser du, jeg synes rigtig synd paa dig,
og kunde jeg være dig til nogen trøst og hjælp,
saa skulde det sandelig være mig til stor glæde,
min kjære gamle ven og kaptejn."
„Major!" sa majoren.
„Ja ja, det er sandt, jeg ber meget om
forladelse; jeg havde glemt, du var blit major,
og jeg gratulerer saa mangfoldig med
forfremmelsen. Men saa meget sørgeligere synes jeg,
at det er."
„Sørgeligere? Hvad er det, som er
sørgeligt?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
