Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 24 —
tid og drak et glas toddy med ham. Det var
blit en fast regel, og lod han saasandt vente
paa sig et kvarters tid, saa maatte jomfru
Mortensen op og spørge, hvor der blev af ham.
Pawels var blit ham ligesaa uundværlig som
jomfru Mortensen.
Men Pawels var stilfærdigere og beskednere
end jomfru Mortensen. Han lod uvejrene gaa
over sig, hvad enten de gjaldt ham eller
verden forresten, gjorde ingen indsigelser, hørte
paa næsten med andagt, tog sig en slurk af
toddyglasset iblandt og sa i det højeste: Hm!
Hm! Han var i det hele ikke af de meget
talende og havde vanskeligt for at forme sine
tanker i ord, om han ogsaa nok kunde ha sine
egne tanker baade om et og andet. —
Saa var det en aften de to sad sammen
med hver sit dampende glas foran sig og de
dampende piber i munden. Majoren var
paafaldende spag og stilfærdig den kveld. Pawels
sa som sædvanlig heller ikke noget, men det
var aabenbart, at han havde noget paa hjerte,
som han gjerne vilde ud med.
„Hør du, major . . ." kom det endelig.
„Ja, jeg hører jo," sa majoren.
„Ja, ser du . . . du ved kanske ikke det
engang, at du har en nevø her i byen ... ja,
eller rettere tre ..."
„Nevø? . . . Aa jovist ved jeg det! Hvad
mener du egentlig med det spørgsmaal?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
