Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 42 —
Pawels, og det midt paa lyse dagen; det hændte
ellers aldrig.
Majoren blev ganske oplivet. Naa, han var
altsaa dog gaat i sig selv og havde angret sin
ubehagelige opførsel. Saa skulde han paa sin
side ogsaa la naade gaa for ret og glemme,
hvad der var skeet.
„Er det dig, Paals?" brummed han i sin
venskabeligste tonart.
„Ja," sa Pawels," det er mig. Jeg kommer
for at levere dig de penger tilbage."
Og han la en konvolut paa bordet foran
majoren.
„Hvad er det for penger?"
„Det er de penger, du i sin tid var saa
venlig at laane numer en, han billedhuggeren.
Jeg skulde takke saa meget for laanet."
„Hvad skal det betyde? . . . Jeg vil ikke
ha de penger."
„Jovist vil du ha dem. De er jo dine med
Gud og rette."
„Ja, men jeg har jo sagt, det havde ingen
hast. Jeg har jo sagt, han kunde betale dem
tilbage engang ved lejlighed, naar han kom
ovenpaa og kunde greje sig selv."
„Ja, han grejer sig godt nu, siger han, og
vil helst ikke være afhængig af nogen."
Majoren sad der stiv som en støtte; det
skalv i mundvigerne paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
