Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 49 —
Majoren stirred paa ham.
„Er det sandt, hvad du siger?"
„Det er saa sandt, som at jeg sidder her,"
svarte Pawels overlegen.
„Fanden satan, hvorfor fortæller du ikke
sligt straks? Det er da noget andet end en
kone! Naa, jeg gratulerer!"
„Tak, tak," svarte Pawels; han var saa
fornøjet over at kunne meddele begivenheden, at
han glemte al ærgrelse, la ikke engang mærke
til majorens sidste formastelige sammenligning.
„Jo du, jeg har havt lykken med mig baade i
pengevejen og i kjærestevejen. Hun er et
ganske aparte menneske, skal jeg si dig. Vakker
kan man jo ikke egentlig kalde hende, men
hun er svært begavet og svært talentfuld. Jeg
forekommer mig selv virkelig saa overmaade
liden og tarvelig udstyret ved siden af hende.
Jeg forstaar, rent ud sagt, næsten ikke, at hun
har villet ha mig. Jeg har gaat og tænkt paa
det længe, maa du vide, men jeg har ligesom
ikke havt mod til at si fra. Men saa tænkte
jeg, jeg fik ligesaa godt hoppe i det, jeg kunde
da ialfald ikke resikere andet end at faa nej;
og saa hopped jeg, og saa fik jeg ja! . . .
Skaal, du gamle kamerat!"
„Skaal!" sa majoren . . . „Det er vel en
hel hoben penge, du har faat ind paa et bret
da? Men jamen kunde du beholdt dem for dig
selv, synes jeg."
4 — Sinding: Major Glad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
