Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 53 —
Men lidt efter lidt lærte Burman at opføre
sig, som det sømmer sig en anstændig hund, og
adspredelsen indskrænkede sig da til, at
majoren regelmæssig hver morgen, middag og aften
gik en tur med hr. Burman, dels for at skaffe
ham motion og dels af andre grunde.
Burman og majoren blev lidt efter lidt gode
venner, da de først lærte at forstaa hinanden;
ja majoren syntes næsten, det var ligesaa
behageligt at sidde og snakke med Burman som
med Pawels.
Det var det gode ved Burman, at han
aldrig svarte, naar majoren skjældte over
verdens gang, saa som Paals nu og da havde
tilladt sig. Burman stakkar sad bare ganske
troskyldig og andægtig og hørte paa udgydelserne
og saa op paa sin herre, som om han vilde
si: ganske enig med den ærede taler.
Pawels var nu og da kommen paa et kortere
besøg; men han havde hver gang været saa
oprømt og veltilfreds, at majoren bagefter var
kommen i slet lune. Han havde ogsaa gjort
antydning til, at han gjerne vilde ta sin kone
med engang for at forestille hende for sin gamle
ven. Men majoren havde saa utvetydigt ladet
ham forstaa, at han ikke skjøtted om nærmere
fruentimmerbekjendtskab, at Pawels straks lod
den sag falde, og efter den tid var han meget
sjelden at se.
Saa hændte det en søndag formiddag, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
