Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 56 —
jeg ikke saa. Hun har nydt af kundskabens
træ, skal jeg si Dem, jomfru Mortensen — af
kundskabens træ paa godt og ondt! Og saa
har hun ladt stakkars Paals nyde lidt med sig.
Stakkars Paals! Han er jo ganske forloren. Jeg
kjender dem nemlig — kvindfolka, jomfru
Mortensen! Jeg har erfaring for, hvor de er lure."
„Jeg faar bemærke, at jeg ogsaa hører til
det kjøn, hr. major."
„Haahaa! ... Ja De ja! Men Dem er jeg
da fanden satan ikke ræd!"
„Er De saa sikker paa det," sa jomfru
Mortensen.
Majoren skotted bort paa hende.
„Ja, det er jeg! Gaa ud igjen til Deres
gryder!"
Majoren blev siddende der med mørkt
aasyn og funderte over kvindens
underfundighed, som havde lokket Paals i sit garn. Han
saa ned paa Burman, som laa ved hans fødder
og syntes at forstaa hans triste tanker.
Burman og han, de var de eneste i denne verden,
som forstod hinanden.
„Ja, gift dig du, Burman, saa sætter du
ikke rompa saa høit!"
Op sprang Burman, satte bemeldte lem i
vejret, svinged det lysteligt frem og tilbage og
sa: Vau vau!
„Fanden satan! Vil du ogsaa gjøre nar af
mig, din hvalp?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
