Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 93 -
„Javist," svarte majoren. Men det sa han
bare for at slippe fra ham. Han syntes
egentlig, at det var idiotisk, at nogen kunde se noget
i noen runde blyantstreger, som ingen ting var.
Det var virkelig at ville gjøre noget af
ingenting ; men ingenting det blir ingenting alligevel,
som gutten selv engang havde sagt. Aajo, der
ståk nok adskilligt af moren i ham, slige dumme
kunstneriske ideer, indbildninger, blaar. Og
af faren med. Var ikke Pawels ogsaa i sin tid
blit forgabet i de tre nevøerne, som ogsaa med
pokkers magt maatte bli kunstnere. Naa, de
var jo virkelig kommet sig frem i verden og
havde faat et navn. Og med denne gutten blev
det vel ogsaa den eneste udvei tilslut, og faren
ønsked jo saa inderlig, det skulde bære derhen;
saa det kunde ikke nytte at si imod, skjønt det
var en skral livsvej uden noget reelt udbytte.
Men han bestemte sig til, at han ikke vilde
gjøre nogen indvendinger, om det virkelig skulde
bli enden. Han vilde gjøre som Pilatus og to
sine hænder. Enhver fik fanden satan svare
for sig selv.
Naar det var godt vejr, gik Pawels ofte
og spaserte med sin søn. Majoren slog ogsaa
følge mangen gang, thi om han end med sit
halte ben kom langsomt afgaarde, saa var til
gjengjæld gutten saa kort i benene, at de
ganske godt holdt trit med hinanden.
Paa disse ture forsøgte faren ogsaa gjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
