Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— III —
„Men hvorfor vil du nu det?" spurgte faren.
„Den stakkars katten har da ikke gjort hunden
noget."
„Ja, men det er saa morsomt!" sa gutten.
„Sæt nu, nogen var efter dig og vilde slaa
dig, vilde du saa ikke se til at komme dig bort?"
„Jo, det vilde jeg."
„Jeg vilde slaa igjen jeg!" brummed
majoren, men saa at ikke Pawels hørte det.
„Saadan er det nu engang i verden,"
filosoferte Pawels videre. „Al skabningen er
forkrænkelighed underlagt; mennesker som dyr er
paa nakken af hverandre, men du maa altid
se til at være snil, du skal altid gjengjælde
ondt med godt, da kommer du lettest gjennem
verden."
„Fanden heller!" brummed majoren.
„Derfor har ogsaa Gud indrettet det saa i
verden, at den, som er svag, skal kunne redde
sig undaf den stærkere, saa godt det lar sig
gjøre."
„Gad rigtig vide, hvordan han vil bevise
det?" tænkte majoren.
De var imidlertid kommen ind i et lidet
skogholt.
„Nej se," raabte gutten, „ser du det dyret,
som sidder og ser paa os?"
„Ja, det er et ekorn," sa faren. „Nu skal
jeg straks gi dig et bevis for det, jeg netop sa
dig. Ser du, ekornet er rødt, og furugrenen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
