Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— III —
„Nej, nej, De maa ikke slaa ham saa, major,"
raabte hun.
Majoren holdt inde et øjeblik og saa paa
hende.
„De synes kanske, det heller burde været
Dem selv, som havde faat pryglene," sa han,
„og det kan De ha ret i. Men siden man ikke
har lov til at prygle voksne mennesker, saa
faar smaagutten undgjælde i Deres sted."
Og dermed gav han misdæderen nok et
par drabelige klask til afslutning, satte ham ned
paa gulvet og sa:
„Synes du saa du har faat nok af at være
engel ?"
„Ja!" hiksted Johan Sebastian.
„Vil du saa holde dig til landjorden
herefterdags?"
Ja."
„Vil du saa love, at du ikke finder paa at
hænge dig op mer?"
„Ja."
„Saa kan du gaa ind i stuen der og lege
saa længe." —
„Hør nu, Josefa," sa han, da de var blit
alene, „nu kan De betragte Dem, som om De
havde faat de prygl; jeg haaber, De føler, at
de svier. Egentlig burde jeg jo fortælle Pawels,
hvad der er forefaldt, men han vilde bare bli
ængstelig for gutten, og det vilde ikke hjælpe
til noget alligevel. Selv tier De nok stille,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
