Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tndelig en dag overleverte Johan Sebastian
sin far en bog i ildrødt bind med
guldsnit, trykt paa fineste velin. Det var digtene.
„Men vi siger ikke noget til onkel major
endnu," sa han. „Lad ham overraskes ved at
se kritiken i aviserne. Jeg skal si dig, der er
mange af hans radikale anskuelser, som gaar
igjen i de vers; det vil han like."
„Haa haa!" sa Pawels. „Hvor han skal
bli lang i ansigtet, naar han faar læse
anmeldelserne og opdager, at du er blit digter, uden
at han har anelse om det. Jeg skal unde ham
det nederlag. Jeg skjønner godt, at han har
villet triumfere over mig ved at faa dig ind paa
noget, som ikke jeg var med paa."
Bogen lyste rødt fra alle boghandleres
vinduer. Far og søn gik og vented paa kritikernes
komme, akkurat som to sammensvorne, de
eneste som ved, at der ligger en lunte og
brænder henover mod en bombe — en bombe, hvis
knald skal forbause verden. Havde bomben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
