Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— I20 —
Da hørte han med engang majorens tunge,
haltende skridt op ad trappen; stokken blev
stødt haardt mod hvert trin, mens han nærmed
sig. Pawels stod midt paa gulvet og kunde
ikke røre sig; han var ganske bleg af spænding,
og hans hænder sitred.
Og ind stabbed major Glad.
„Hvad fanden satan er det jeg ser?" sa
han. „Urverden og andre digte af Johan
Sebastian Pawels! Det er da vel aldrig vor Johan
Sebastian?"
Det blev sagt i en saa foragtelig tone, at
Pawels blev ærgerlig.
Jo saamen er det ham," svarte han
kort.
„Naa! den idiot!"
„Ja, jeg ved jo nok, at al kunst er for dig
som et rødt klæde for en stud."
„Stud? . . . Kunst? . . . Vrøvl, siger jeg! . . .
Læs!"
Og major Glad rakte ham avisen.
Men Pawels var blit saa forstyrret, at han
ikke kunde skjelne et ord. Bogstaverne dansed
for hans øjne.
„Kan du ikke læse trykt engang!" sa
majoren. „Saa skal jeg læse for dig."
Og han læste. Pawels havde en følelse,
som om hvert ord faldt som et svøbeslag over
hans arme ryg. Det endte med følgende
kraftsats: Slige unge haner, som endnu ikke har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
