Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 125 —
„Nej, det vil jeg ikke," svarte Johan
Sebastian, „jeg vil ikke tigge nogen om hjælp; kan
jeg ikke staa ved egen kraft, saa faar jeg heller
falde."
„Herregud," sukked Pawels, „hvad skal jeg
saa gjøre?"
„Ingenting," svarte Johan Sebastian mørk.
Han tog sin studenterhue og gik.
Der kom en trist tid. Majoren viste sig
ikke. Han holdt sig nedenunder og var dybt
forarget. Rigtignok kjeded han sig forfærdelig
og vidste ikke, hvad han skulde fordrive tiden
med, nu da det juridiske studium var ham
fraranet. Men han vilde ikke være den, som gav
efter; de skulde minsandten faa komme til ham
og be om godt vejr.
Johan Sebastian gik omkring, taus og mørk;
han var næsten ikke at se uden ved
maal-tiderne, og da var hans tale ja og nej og intet
udover dette.
Pawels havde heller ingen ro paa sig
hjemme; han vandred om i gaderne paa lykke
og fromme og grubled over, hvad det skulde
bli til med Johan Sebastian i fremtiden.
Overalt i boghandlernes vinduer laa „Urverdenen"
og lyste rødt. Han gik ind etsted og kjøbte et
eksemplar, bare for at høre, hvordan
afsætningen var. Der var absolut ingen afsætning, blev
der svaret.
Det vilde være altfor bittert for Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
