Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 132 —
kan udtrykke mig i. Kanske var det dog ikke
digter, jeg skulde være."
„Kanske var det alligevel musiken, som
var dit kald!" udbrød Pawels.
„Ja, hvem ved," svarte sønnen, „men det
kan der dog ikke bli tale om mere. Jeg fik
slig modbydelighed for musiken, da jeg var
liden, fordi jeg stadig skulde spille de dumme
øvelser. Den modbydelighed har jeg aldrig
overvundet. Jeg taaler ikke tvang, skal jeg
si dig."
Der steg med engang sligt uhyre
samvittighedsnag op i Pawels; der laa en saa
frygtelig bebrejdelse i guttens ord, skjønt den kom
ganske ubevidst. Han selv havde altsaa i sin
utidige iver forvoldt, at sønnen ikke blev til
det, han kanske helst skulde blit, det som havde
været morens og hans eget højeste ønske.
Men gjort gjerning stod ikke mere til at ændre.
Pawels bøj ed sit hode og sukked dybt.
„Hvad tænker du altsaa nu paa at kaste
dig over?" spurgte han om en stund.
„Jeg vil forsøge paa at bli maler."
„Tror du altsaa, at det er det rette?"
„Jeg vil forsøge."
»Saa i Guds navn," sa Pawels, „jeg ønsker
intet højere, end at du maa finde din rette vej
... Ja om det saa var at bli jurist!"
„Nei vær du tryg, det blir jeg ikke. Det har
da onkel major sørget for ved sit evige plageri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
