Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 139 —
meldte mig ud. Men det faar ikke hjælpe; jeg
er nu laget saa, at jeg maa gaa mine egne
veje. Jeg rysted støvet af mine fødder, lejed
mig et atelier, tog model og arbejded videre
for mig selv. Jeg har ikke skrevet om dette
før for ikke at gjøre dig urolig; det er jo
altsammen ting, som ligger dig fjernt; men du
maa ikke tabe tilliden til mig; jeg føler mig
selv saa uendelig tillidsfuld ..."
„Det har han altid gjort," sa majoren.
„Aa, ikke altid," svarte Pawels.
„Nej ikke efter at han fik børst for sin
selvtillid."
„Ja, hør nu bare videre ... En ting har
jeg lært under mit studium, at jeg maatte komme
væk fra alt det gamle, usunde fantasteri. Det
er naturen og det levende liv, man maa bygge
paa — det som man ser for sig. Greift nur
hinein ins volle Menschenleben, som Goethe
siger. Jeg haaber, det skal ikke vare saalænge,
før du hører mit navn nævne. Jeg arbejder
paa et stort billede, mennesker fra gaden, mænd
og kvinder i sin daglige dont. Det skal ikke
vare saa længe, før billedet er færdigt."
„Det gaar fort," sa majoren. „Mennesker
paa gaden? Dem kan vi selv se for os hver
dag og behøver da ikke at faa dem malt. De
er kjedelige nok, som de gaar der, synes jeg."
„Det er noget, hverken du eller jeg
skjønner os paa," sa Pawels.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
