Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 143 —
hans skyld, som havde narret ham til at sende
billedet hjem. Kanske var billedet udmærket
trods alt; skjønt han maatte indrømme for sig
selv, at han ikke syntes, det var vakkert; men
han forstod sig jo saa lidet paa det. Havde
han endda havt nogen at raadføre sig med;
men han havde ikke andre end majoren, og ham
turde han ikke betro sig til.
Da fik han en lys ide. Han skrev til Johan
Sebastian, erkjendte sin skyld, bad om
forladelse og bønfaldt ham, at han ikke maatte ta
sig nær af denne modgang. Sagen stod nu heller
ikke saa ilde, som det saa ud til; han havde
ladet billedet udstille hos Blomqvist, og der var
det blit solgt efter et par dages forløb for
den fulde pris han havde forlangt: 2000 kr.,
som han vedlagt oversendte ham; saa der var
altsaa dog dem, som forstod sig paa hans kunst.
Da det svar var sendt, var Pawels atter lige
lettet og fornøjet. Majoren kunde slet ikke bli
klog paa disse vekslende stemninger hos
vennen; han kunde ikke komme efter aarsagen,
saa gjerne han vilde, men han gav Johan
Sebastian skylden og bandte ham i stilhed. Hvis
han ikke lod den stakkars Paals i fred, saa skulde
han faa med ham at bestille.
Om en stund kom der svar fra Johan
Sebastian. Hans far maatte dog ikke tro, at det
havde været hans mening at gjøre ham bebrej-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
