Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 157 —
sa han, er den fanfare, som i Bayreuth’s
festspilhus klinger ud i korridorerne før hver akts
begyndelse. Intet i den samlede tonekunst er
vel saa egnet til at bringe os i den stemning,
som er nødvendig for at nyde dette ophøjede
mesterværk. Værdigere kan vi ikke fejre
char-freitag end ved at fordybe os i det, la os
fylde af den zauber, som strømmer ud fra det.
Vel klinger det kun her fra det fattige flygel
gjennem mine uværdige hænder; men lad os
ta viljen i gjerningens sted, lad os føie hvad
det er for et forløsningens værk, som er os
skjænket. Thi visselig er Wagner den nye
Kristus, som har klædt den gamle lære i et
nyt klædebon, forstaaeligt for alle ..."
„Ja, naar det blir forklaret!" skjød
majoren ind.
. . . „Hofraten spilled storartet. Det bruste
som orgeltoner, jeg har aldrig hørt noget saa
opløftende, væk fra verden. Naturligvis sang
han ikke med en stemme, som man hører dem
paa teatret; men det gjør dog et andet indtryk
at høre saadan kunst i en intim kreds, hvor
hver er greben af den samme andagtsfølelse,
end naar man sidder med fremmede ligegyldige
mennesker omkring sig. — Alt dette har vakt
nye motiver og ideer tillive hos mig; jeg føler,
det er slige høje og dybe tanker, jeg er kaldet
til at udtrykke. Jeg er alt i fuldt arbejde med
et stort billede og har flere planer i hodet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
