Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 171 —
det taaler jeg ikke, saa jeg har sløifet det
samkvem."
„Hvem omgaaes du da?"
„Mig selv ... og mit arbejde. Der kan
du se, hvad jeg nu holder paa med."
Pawels saa paa det svære lærred. Han
følte sig skamfuld over, at han absolut ikke
kunde begribe, hvad det skulde betyde.
„Det var da et stort maleri," sa han, „det
maa være vanskeligt at male noget saa stort...
Men sig mig, hvad skal det egentlig forestille?"
„Ja, det er jo ikke saa ligetil at forstaa,"
svarte Johan Sebastian. „Du har sagtens
engang læst Johannes’s aabenbaring, men du har
vel glemt den. Det er derfra, jeg har motivet;
eller rettere, det var aabenbaringen, som gav
billedet for den sindsstemning, jeg var i. Det
er Babylon — den store skjøge ..."
„Huf, det var da et uhyggeligt motiv," kom
det uvilkaarlig fra Pawels.
„Hun, som sidder paa et rosinfarvet dyr
med syv hoder og ti horn. Og hun var klædt
i skarlagen og rosinrødt, helt over forgyldt og
smykket med ædelstene og perler, og et
guldbæger havde hun i haanden, fyldt med al utugtens
uhumskhed."
„Ja, men hvordan vil du male et dyr med
syv hoder og ti horn?" spurgte Pawels.
„Det er jo symbolsk det hele. Der staar
ogsaa skrevet: Dyret, som du har set, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
