Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 174 —
mig nede hidtil, lige fra hende, lærerinden, som
lod mig spille femtonige øvelser, da jeg var
liden, og til dem, som gjorde nar af mine digte,
og til . . . onkel major derhjemme, som vilde
tvinge mig til at studere jus, og til disse
sødladne, sentimentale Wagnervegetarianere, som
ogsaa vilde foreskrive mig regler. Jeg er
kommen udover det der. Jeg vil holde dommedag.
Babylon, den store skjøge, skal komme ridende
paa dyret og holde dom over dem alle!"
Det lynte i hans øjne. Pawels saa paa
ham; han kunde ikke la være at beundre ham;
der var kraft i ham, han vilde saavist vinde
sejer tilslut. Men han selv forstod ikke noget
af det hele.
„Og lykkes det mig ikke, det billede der,"
blev Johan Sebastian ved, og hans ansigt
fordrejede sig pludselig, „da er jeg selv mislykket,
da har livet ingen betydning for mig mere, og
jeg ikke for livet — da hænger jeg mig op!"
Det kom som et lynslag over Pawels. Han
greb efter noget at holde sig fast ved, men
han fandt intet; han kjæmped med al sin
kraft for at holde sig oprejst.
„Johan Sebastian," sa han, „kommer du nu
igjen med sligt frygteligt snak, og jeg har aldrig
faat ro for de ord siden. Jeg siger dig, du
maa ikke tænke noget saa forfærdeligt."
„Lykkes det ikke for mig, saa gjør jeg det,"
svarte han langsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
