Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 175 —
Og han blev staaende med begge hænderne
i siden, maven lidt ud, hodet løftet, blikket
svævende vidt udover til venstre. Pawels kunde
ikke la være at synes, at han ligned en af vore
store digtere, der han stod, omendskjønt han
var betydelig magrere, og saa ræd han var
blit over Johan Sebastians ord, kom der dog
en vis beroligende trøst over ham ved denne
lighed. Ligesom hin stormand kunde hans
søn heller ikke maales med almindeligt maal
eller hans ytringer dømmes som almindelige
dødeliges.
„Ja, ja, ja, far," fortsatte Johan Sebastian
med vægt. „Jeg kan fortælle dig en ting, som
som du kanske ikke ved — jeg har alt gjort
det engang før ..."
„Hvad har du gjort? Hvad er det, du
siger?" udbrød Pawels forfærdet.
„Ak, det er jo en gammel historie, en dum
barnestreg alene; men jeg har ikke glemt den
. . . og jeg har heller ikke glemt onkel major,
at han prygled mig for den, skjønt han har vist
glemt det for længe siden ..."
„Har onkel major pryglet dig? Det har
jeg aldrig hørt noget om ..."
„Nej, det tror jeg gjerne. Jeg nævner det
ogsaa bare for at vise, at jeg ogsaa kan ha ben i
næsen, at jeg kan gjennemføre en beslutning ..
„Ja, men hvad var det saa?" spurgte
Pawels.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
