Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 182 —
Pawels stod en stund forlegen og vidste
ikke rigtig, hvordan han skulde gribe sagen an.
„Kjender De muligens en ung maler
hernede, hr. Johan Sebastian?" spurgte han.
„Hm. Ja. Jovist kjender jeg ham."
„Nu, hvad synes De om hans billeder?"
„Hm . . . Jeg ved saamen ikke, hvad jeg
skal si. Han har muligens talent, men . . .
hans billeder er jo ikke egentlig salgbare."
„Saa? Ikke det? Jeg ved, han har malt
endel Parcivalbilleder; jeg trodde, der var stor
interesse for Wagner."
„Ganske vist. Wagner er paa mode; de
løber efter alt, som lugter af Wagner, men
kjøbe gjør de ikke. De folk, de sværmer blot,
og det blir man ikke fed af."
„Jeg skal si Dem en ting," faldt Pawels ind,
„jeg interesserer mig for den unge mand. Jeg
skulde gjerne gjøre noget for at hjælpe ham
frem til et navn. Jeg kjender hans far; ja jeg
kan si, jeg staar paa en meget fortrolig fod
med ham."
„Ach so," sa kunsthandleren, „det er noget
andet. Det forandrer jo sagen . . . Og De
skulde være villig til at ofre noget paa at bringe
hans sager frem i verden?"
„Det er derfor jeg er kommet herned. Jeg
har talt med ham og har faat det indtryk, at
han har adskilligt at kjæmpe mod . . ."
„Det har han ganske vist. Han er over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
