Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 186 —
ovenpaa. Skulde jeg saa ikke gjøre, hvad jeg
kan, for at skaffe ham medgang? Der er jo
heller ingen, som faar vide noget om det."
Og han løfted sit hode igjen og traved
freidig afsted til atelieret. —
„Hvor du ser tilfreds ud idag," sa Johan
Sebastian.
„Jeg er ogsaa tilfreds," svarte Pawels.
„Jeg er tilfreds, fordi jeg atter har set dig igjen,
min kjære søn. Det skal jeg nu kunne leve
længe paa. Du skal se, det gaar nok med dit
arbejde; du kommer nok til hæder og
værdighed. Lad bare ikke modet synke; du har jo
selv sagt, du er blandt de kaldede og udvalgte."
Johan Sebastian saa paa ham; han kunde
ikke forklare sig forvandlingen; igaar havde han
gjort indtryk af en gammel mand, ordknap og
ræd og forstemt; og idag var han som en
ungdom, næsten overgiven.
„Kom nu, saa spiser vi en god middag
sammen; majoren har dog ret, man skal ta livet
fra den lystige side."
„Siger onkel major?" spurgte Johan
Sebastian, „da tror jeg, at verden har vendt sig."
„Det har den ogsaa," svarte Pawels, — „og
du skal se, den vender sig for dig ogsaa."
Saa gik de og spiste middag i
Rathaus-keller, og Pawels blev endnu mere munter ved
et glas god vin.
„Nu faar du la din store Babylon bli sid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
