Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 209 —
mere ha noget med dem at bestille. Han vilde
flytte, imorgen den dag vilde han flytte ud af
huset, bo for sig selv, som han engang før
havde gjort. Hvad havde man for udbytte af
menneskene, naar man stadig blev skuffet af
dem. Var man for sig selv, saa havde man
ialfald ikke andre ærgrelser end dem, man
skabte sig selv.
Og han tog sin yderfrak, hat og stok og
hinked ud. Han vilde paa staaende fod finde
sig en anden bolig, langt borte, paa en anden
kant end der, hvor Pawels bodde. Han vilde
ikke se ham mere for sine øjne.
Han drev timevis omkring i gaderne, gik
ind i husene, hvor der var tomme vinduer,
spurgte efter ledige boliger, saa paa dem og
fandt ingen, som han syntes passed ham. Han
blev mere og mere ærgerlig, men ærgrelsen
lived ham op, satte fart i ham. Han blev sulten,
gik ind paa en restaurant, satte sig i en afsides
krog og spiste middag. Da han var mæt og
havde hvilet sig en stund, vandred han videre,
men ingensteds fandt han en bolig, hvor han
gad bo. Endelig vendte han hjem igjen i
skumringen, træt og udmaset, og satte sig i sin
lænestol for at hvile.
„Verden er daarlig," sa han til sig selv,
„er det ikke det jeg altid har sagt!" —
Pludselig banked det paa døren. Majoren
svarte ikke, men døren aabnedes alligevel; det
14 — Sinding: Major Glad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
