Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 218 —
synes saa inderlig synd paa dig, men nu har
du da fred, nu skal du da ikke længer pines
og plages af den narrifas ..."
Der lød atter tramp nedgjennem trapperne
og ud gadedøren.
„Saa, nu er de færdige med ham," sa han.
Det banked paa døren. Pigen kom ind.
„Han er død, siger doktoren", hvisked hun.
„Ja vist er han død," raabte han. „Gaa!
Gaa! Lad mig være i fred!"
Og hun trak sig forskræmt tilbage.
Majoren hinked hen til vinduet, hvor han
blev staaende og stirre ud paa gaden. Nu
og da trommed han paa ruden, gjorde saa et
slag bortover gulvet, vendte tilbage til vinduet
og stirred ud paany. Det begyndte at skumre.
Folk vandred forbi derude. Han fulgte dem
mekanisk med øjnene.
„Ja, ja," sa han, „livet er haardt for den
ene som for den anden. Hver gaar de og drar
paa sit kors, og hver faar se, hvordan han
aarker at bære det. Livet er haardt . . . livet
er ensomt . . . Nu staar ialfald jeg alene,
mutters alene . . .jeg kommer nok til at savne
dig, Paals; du var den eneste, jeg havde. Men
dig havde jeg ogsaa mistet; det var aldrig
blit mellem os mere, som det før var . . .
det var godt, at du døde . . . Nej, man skal
aldrig stole paa venner; de bedrager en ligevel
til syvende og sidst. En faar være sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
