- Project Runeberg -  Malerkunsten i Norge i det attende aarhundre /
3

(1920) [MARC] Author: Carl W. Schnitler
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske kunstforhold i det 18de aarhundre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11 Norske kunstforhold i det 18de aarhundre.

Laugstvangen garanterte disse kunstnere vedtægts»
mæssig dygtighet i det tekniske og gav dem faste,
klare tormier for komposition, stillinger og bevægelser.
Dette tilsammen var dem til uvurderlig nytte og gav
en sikkerhet som eftertiden ofte har hat grund til at
misunde dem. Men paa den anden side er det klart,
at den sociale avstand, som ifølge ældre tiders sterke
standsbevissthet hersket mellem haandverker*kunst*
nerne paa den ene side
og de akademisk dannede
aandens mænd paa den
anden, i høi grad maatte
hemme kunstens stilling
som aandsmagt — særlig
naar som hos os talenterne
ikke var betydelige nok til
at ophæve noget av avstan*
den. Det er overordentlig
karakteristisk for, i hvor
liten grad værdien av den
fri kunst som saadan var
gaat op for folk hertillands
endnu i 1700*aarene, at
lægge merke til prisene
som blev betalt. Den
samme maler faar i almin*
delighet langt bedre be*
taling for ornamental ut*
smykning eller «staffering»
av et værelse, et møbel
eller en altertavleopbyg*
ning, end han faar for at
male et billede. Haand*
verket stod i høiere kurs
end «kunsten». Og som
det vil sees av oplysnin*
gene om Schavenius eller
om Sager, blev bildthug*
gerens utskaarne ramme*

verk om altertavlen betalt langt rummeligere end al*
termaleriet selv.

Under slike primitive forhold arbeidet vore kunstnere
i 1600*ogl700*aarene — de indfødte som de indvandrede.
Det maa tages med ved bedømmelsen av deres verk, for
de maatte selv ta præg av forholdene. Det mest
slaaende indtryk av forskjellen mellem 18de og
19de aarhundres kunstnere faar vi, naar vi erindrer
den unge Johan Clausen Dahl som malersvend i
Bergen i motsætning til den senere akademiprofessor
og grundlægger av vor moderne malerkunst. Dahl
var selv vokset frem av dette miliø. Han var 1803—
1809 indskrevet som dreng ’og svend hos laugsmest*

b’riderich Petersen: Selvportræt. (Frk. Siren Petersen Drammen.)

ren Joh. Georg Muller, som vi i det følgende skal
møte som en av 18de aarhundres gode og typiske
kunstnere. Under sine ungdomsaar i Bergen malte
Dahl landskaper og portrætter og anden «kunst» rolig
ved siden av vægmaling og ornamental dekoration
— ganske som alle 18de aarhundres malere hadde
gjort uten derved at føie det som nogen indre mot*
sætning i sin virksomhet. Indtil Dahl lærte Lyder

Sagen at kjende, hadde han
ikke visst, at der fandtes
mænd, der drev kunsten
som sin egentlige livsgjer*
ning. Endda ved den tid,
da han forlot Müller, alt*
saa omkring 1809, i tyve*
aarsalderen, stod han i den
naive tro, at det ikke var
andre end malermestre
eller, som han selv sier,
«Anstrygere», der syslet
med disse ting. Men da
Sagen gav ham Büschings
«Historie om de tegnede
skjønne Kunster», gik «et
nyt Lys» op for ham. Nu
først blev det ham klart,
«at der gaves eller havde
givets Konstnere udenfor
Malermesterne». 2

Disse ord gir os som i
et blink ikke bare forskjel*
len mellem kunstnerfor*
holdene i 18de og 19de
aarhundres Norge, men
ogsaa avstanden mellem
18de aarhundres Norge
og Europa paa dette om*
raade. Dahl selv kom snart
over i fremmede og mere
utviklede forhold, og i kraft av sit geni arbeidet
han sig raskt ut av det standsbundne miliø, som
han var vokset frem av. Men endnu langt op i
19de aarhundre vedblev i virkeligheten meget av den
beskedne kunstproduktion som saa lyset inden Nor*
ges egne grænser at bære præget av de gamle tilstande.
Blandt mange eksempler er det et av de mest karakteri*
stiske, naar vi endnu i 1824 i Lyder Sagens og Herman
Foss’ «Bergens Beskrivelse», blandt «Fabrik* og Indu*
stri*Anlæg» i Bergen ogsaa finder nævnt et «Magazin
for Kunst* og Haandværks*Arbeider». «Her indle*
veres, af Kunstnere, Haandværkere og Andre, Ar*
beider til bestemte Priser, og udsælges af en Factor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:23:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/maler18/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free