Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske kunstforhold i det 18de aarhundre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Aadnes, Schavenius, Fr. Petersen). Det betydeligste
utslag av religiøst maleri er den rike utsmykning av
pulpiturer og tak i Kongsberg nyopførte kirke. Dette
fører over til et omraade, som var omtrent ukjendt
før 1750, men som fra nu av blev dyrket i betydelig
utstrækning. Det var rumutsmykningen — de deko*
rative vægtapeter paa lærret med verdslige eller reli*
giøse figurscener oftest i landskap eller arkitektonisk
omgivelse. Ogsaa denne genre hænger sammen med
det rike merkantile miliø, som nu utviklet sig. Han*
delsmatadorenes store nybyggede gaarder rundt i
byerne — og stundom embedsgaardene paa landet
med — krævede denne festlige dekoration fra gulv
til tak i stasværelserne. I Danmark hadde ledende
kunstnere som Henrik Krock, Benoit Coffre og Mar*
cus Tuscher alt i 1ste halvdel av 1700*aarene smyk*
ket vægger og loft i kirker og slotter med pompøse,
allegorisk*historisk*dekorative vægbilleder efter italien*
ske eller franske mønstre.9 Nu fandt denne deko*
rationskunst grobund ogsaa i Norge. Baade i Trønde*
lagen, paa Bergens*kanten og paa Østlandet skal vi
møte en stor række eksempler paa arbeider av dette
slag, som kan henføres til bestemte malere. Men
der findes desuten bevart mange, som er anonyme,
og endnu flere er sikkert blit ødelagt. Denne stor*
linjede dekoration, som altid er stemt godt ind i
rummets forhold og akkompagnert av smakfulde fot*
paneler, dører og listverk, vidner overbevisende om
datidens følelse for helhet og ro i interiørutsmyk*
ningen.
Vægdekorationer av dette slag synes overhodet at
være blit en hovedopgave for vore skildrere i denne
tid. I 1700*aarenes kjøbmandsgaarder i Kristiania
skal malte tapeter med jagtscener, hyrdestykker og
landskaper ha været almindelige, likesom de var det
i Bergen.10 Den iver, hvormed det borgerlige norske
interiør optok denne dekorationsmaate, trængte fra
byerne ut paa landet til embeds* og storgaardene.
De udmerkede tapeter fra Hedrum prestegaard med
rokokofigurer i landskap er nu i de Sandvigske sam*
En væg av BlumenthaUværelset i Rasmus Meyers samling, Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
