Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Senbarok malerkunst i Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
(† 1755) i sin lange, bølgende og med sirlige glans*
lys malte allongeparyk, et egte uttryk for kavaleren
fra Ludvig XIV’s tidsalder.43
Figurfremstilling i større stil fik Sager anledning
til i sine altertavler. Tavlen i Kvinherred kirke er
signert 1705, tavlen i Skaanevik 1704. Begge er
delt i tre etager, hver med de traditionelle fremstil*
linger, nederst Nadværen, i midten Korsfæstelsen,
øverst den opstandne. Kvinherredtavlen er meget
figurrik. Den blev ifølge «Schildrerens Bevis» betalt
med 21 rdlr., mens rammeverkets opbygning karak*
teristisk nok kostet 77 rdlr. Da forfatteren ikke
kjender dem av selvsyn, kan de ikke her nærmere ka*
rakteriseres. Begge er i arkitektonisk opbygning som
i malerisk stil typiske barokarbeider, som synes at
staa bondekunsten nær.44
Samtidig med Brun virket i Bergen «den af sit
Maler Arbeide velbekiendte Sigismundus Wag*
ner» — en kunstner som efter borgermester Meyers
opfatning «haver haft større Ferdighed og Videnskab
i sit Arbeide, end den som arbeidede i Dom Kirken
[= H. Brun], hvorfor det nok for Kiendere kan
lade sig see».45 Ogsaa L. Sagen omtaler ham som «den
for sin Tid meget berømte Sigismund Wagner».46
Tiltrods for denne berømmelse som endog professor
Dahl slutter sig til, kjender vi nu bare brudstykker
av et eneste sikkert arbeide av Wagner. Det er
altertavlen i Korskirken.
I 1727 kom tanken op om at skaffe denne kirke
en altertavle, som den i lang tid hadde maattet savne.
Der ser ut til at være holdt en slags konkurranse
mellem bergenske bildthuggere. En række utkast
kom ind, som dels var holdt i den sen*barokke stil*
type med gjennemgaaende søiler og ett eller to stok*
verk efter mønster av den berømte dekoratør, jesuit*
pateren Pozzos romerske arbeider — dels holdt sig
til den ældre, opdelte type med tre etager slik som
i den nylig fuldførte tavle i domkirken. Denne sidste
model blev valgt og tavlen utført 1728—1731. «Det
maa tilstaaes, at Architecturen er ret net og Moderne,
og i den henseende er nok saa smuk som Dom Kir*
kens,» siger borgermester Meyer. Dog blev efter*
haanden rammeverkets overlæssede komposition og
barokfarver kritisert, saa da rokokoen 1750 hadde
holdt sit indtog med Mathias Blumenthal, fik han i
opdrag at dekorere den i den nye tids smak (1754).
Rimelig er det, at Wagner har dekorert træverket,
likesom det var ham som malte billederne med de
traditionelle motiver — nederst Nadværen, i midten
Kristus paa korset, øverst Kristi opstandelse. I bil*
lederne som i rammeverket har barokkens stilprin*
cipper gjort sig gjældende, og verket som helhet har
En side av æreporten i anledning av Kristian VI’s indtog i Bergen 1733.
Med dekorative malerier av S. W a gn e r.
Efter kbstk. av L. Rocque i «Frederik V. atlas». (Kgl. Bibi. Kbhvn.)
været en parallel til Schavenius’ domkirketavle i
Trondhjem og til Bruris i Bergen.
Ved kirkens restaurationer i 1850* og 1890*aarene
blev ogsaa denne tavle og hele det prægtige barok*
interiør ødelagt47. To av Wagners billeder er dog
lykkeligvis bevart i kirken. Rundbilledet fra midt*
etagen viser Kristus paa korset med Maria og Jo*
hannes staaende paa begge sider og Jerusalem i bak*
grunden. Figurene er temmelig smaa og spredt
ordnet i forhold til billedflaten, men forøvrig er
billedet harmonisk i virkningen. Det øverste billede,
Opstandelsen, viser Kristus indhyllet i en skylignende
lystaake og nedenfor i halvmørket de tre soldater
ved graven. — Overhodet tegner og proportionerer
Wagner sine figurer godt, omend noget vekt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
