Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Senbarok malerkunst i Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
konturer og hele sin maleriske karakter minder om
Korskirkebillederne. Det er udmerkede arbeider baade
som menneskeskildring og som malerkunst. Skyldes
de Wagner har han utviklet sig til en mester av
rang, betydelig rikere og friere end han viser sig i
Korskirkebillederne.
Om Sigismundus Wagners nationalitet og liv er
omtrent inlet kjendt. Sandsynligvis var han indvandret
tysker. Kun vet vi, at foruten æreporten i 1733 ogsaa
«den forrige» æreport var malt av ham. Det maa
ha været den, som blev reist til Fredrik IV’s besøk
1704. Iallefald var Wagner i Bergen 1713, da han
29de mars hadde et uegte barn til daaben i Kors*
kirkeu — moren var «besoved her i Sognet, da
hun tjente hos Peter Bascher». I 1718 var han
ilignet 4 mark i krigsstyr. Han blev begravet 21de
mai 1738 paa Domkirkegaarden, og skifte blev holdt
31te juni. Han var da gift med Martha Clemens*
datter.55
side umulig ha malt Korskirkens. Hospitalskirke*
tavlen har to etager. Det underste billede fremstiller
Kristus med de 10 spedalske, det øverste Kristus
med den kananæiske kvinde. Tavlen bærer aarstal
1733, hvilket passer paa Wagner. Men trods opgiften
hos Hilbrandt Meyer, som ellers er en meget paa*
lidelig kilde, er det litet trolig, at en saa daarlig
kunstner som mesteren for Hospitalskirkens billede
skulde ha kunnet opnaa et ry i 1700*aarenes Bergen
som det, Wagner erhvervet sig. Hospitalskirketav*
lens mester maa ha været et betydelig mere ordinært
medlem av malerlauget.
Naturlig melder sig spørsmaalet om Wagner ikke
lik alle datideris skildrere først og fremst har malt
portrætter. Men der findes intet slikt arbeide som
ved signatur eller tradition kan henføres til ham.
Bergens Museum eier to nær beslegtede prestepor*
trætter,54 som ved sin myke, aandfulde penselføring,
sine klare graalige eller brunviolette halvskygger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
