Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trondhjemsk rokoko efter 1750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Trondhjemsk rokoko efter 1750.
en cirkel av rundstaver, omslynget symmetrisk med
blomsterguirlandre. Den ornamentale virkning i denne
og et par andre av salonene er enkel og diskret i mot*
sætning til den rike rokokopragt, som behersker de
fleste andre av Stiftsgaardens rum, hvor vi kjen*
der igjen stilen og motiverne fra «Harmonien» —
kartoucher, C=formede led, skjoldformede fyldinger,
gitterverk og paralelle rækker av flate, buede staver,
isprængt med blomster og bladverk. Men mesterens
fantasi eller forraad av forbilleder maa ha været uut*
tømmelig, for disse gamle enkeltmotiver er stadig
sammenarbeidet til nye og like effektfulde helhets*
virkninger. Den nuværende lyse marmorering av
murens grundflate stemmer formodentlig nogenlunde
med den oprindelige, mens ornamentiken altid har
været hvit. (Billeder, se indledningskapitlet s. 9—10.)
Den stilsvingning fra rokoko til louis*seize som vi
her har iagttat allerede henimot 1780 er av stor in*
teresse. Den viser hvor godt man har evnet at følge
med i europæiske stilbevægelser heroppe i Trond*
hjem — takket være den direkte fra utlandet kom*
mende kunstner, Michaelsen, som utvilsomt her er
mesteren. Han kan tilmed kjendes paa en detalj
som blomstene. Deres enkeltformer er identiske
i Stiftsgaardens louis*seize= og rokoko*rum, og de er
atter de samme som vi fandt overalt i «Harmo*
nien».
Paa det ene som paa det andet sted optræder han
samtidig som maler og stukkatør. Uten tvil er det
Michaelsen som har malt de store arkitektoniske gate*
prospekter fra Venedig og London og de klassiske
ruiner, som fylder væggene fra brystpanel til tak i den
store festsalon i Stiftsgaarden. De er lysere i tonen,
lettere og derfor mere dekorative end vægbillederne
i «Harmonien»s Kjøbenhavner*værelse. Figurene er
gjennemgaaende svake og indsat paa samme klodsede
vis som der. Slike byprospekter som gav anled*
ning til en rik utfoldelse av klassiske arkitektur*
motiver og iøinefaldende, lange perspektiver maa ha
været en av Michaelsens specialiteter — som vi skal
se. De perspektiviske effekter i forbindelse med de
lyse farver og den lette penselføring har været ham
et vellykket artistisk middel til at øke indtrykket av
rummets størrelse. — Michaelsens pensel og brungraa
farveskala spores ogsaa i «det kinesiske kabinet»,
hvor lærretstapetene er dekorert med landskaper i
kinesisk stil, — man levet jo i Kina*sværmeriets aar*
hundre. Mot en lys bakgrund ses fritsvævende øer
med græs, trær og stubber og med let antydet vand
indimellem. Som i de egte kinesiske landskapsbille*
der savnes fast indramning, kun ytterst en krans av
blomster og blader. Hvert felt er omgit av en for*
gyldt list paa lysblaa væg. Brystpanelene hvite. —
Endelig synes Michaelsen at ha gjort enkelte av dør*
stykkene, som smykker hele rækken av selskapsvæ*
reiser, og som fremstiller landskaper, sjøstykker, figur*
og dyrebilleder. Enkelte av dem har vi tidligere til*
skrevet Simon S. Hof. De mindst gode av rækken
skyldes formodentlig Michaelsen, som tydeligvis har
hat bedre grep paa de store dimensioner og den
brede dekorative virkning end paa det detaljerte og
intime som i disse sopraporter.14
Den tredie endnu bevarede av de store trondhjem*
ske patriciergaarde, Hornemansgaarden, nu Politi*
kammeret, var likeledes dekorert av Michaelsen med
vægmalerier og stukkaturer av samme type som de
J. C. C. Michaelsen: Dørstykke i Knudtzon»gaarden, Kristianssund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
