- Project Runeberg -  Malerkunsten i Norge i det attende aarhundre /
61

(1920) [MARC] Author: Carl W. Schnitler
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trondhjemsk rokoko efter 1750

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61

malere som skal ha virket i nogen av de byer, som
Michaelsen besøkte, selv om vi iallefald foreløbig
ikke kan peke paa noget bestemt arbeide av dem. I
slutten av 1700*aarene omtales en mand med familie*
navnet M o r s i n g som «Skildrer» i Kristianssund.
Han kan kanske være mester for vægmalerier, som
skal findes i enkelte av de gamle kjøbmandshus i
byen, saaledes dørstykkerne i Lossiusgaarden paa
Indlandet.26 I Molde nævnes 1767 en maler Wi 1*
lum Christian Brunbas s. Han var født 1734,
gift med prestedatteren Anna Bredal fra Bud, og var
søn av Peter Brunbass, som døde 1782 i Kristians*
sund.27 — —

I 1773, den 5. november, findes i «Trondhiems
Adresse Contoirs Efterretninger» (nr. 45) følgende
avertissement (smlgn. 1774, d. 21. januar, nr. 3):

«Da jeg til førstkommende Januarii Maanets Be*
gyndelse, agter at aabne en Tægne*Skole fra 5 til 7
om Aftenen, udi Vinter for det første, og derudi at
give gratis Information udi Friehaands Tægning, saa
behager De Herrer, som vil have deres Børn grundig
underviist udi samme Videnskab, at give mig den
Ære at tale med mig derom, da min Leylighed ey
er større end til et vist Antal for det første.

Johannes Schiøller, boende udi Skoemager*
Veiten lige ud for Sr. Wahlmand».

To malere har altsaa samtidig git tegneundervisning
i Trondhjem — Michaelsen og S c h ø 11 e r (som han
ellers staver navnet). Schøller maa ha faat tilslut*
ning og hans skole ha været godt besøkt, for 29.
september 1775 (nr. 39) averterer han, at han nu to
vintre har undervist i Trondhjem «efter den Acade*
miske Methode», som er den bedste, og tænker at
begynde et nyt tegnekursus fra 1. november til 30.
april. Men nu tar han 12 rdlr. for hver elev. —

1777 bodde han i domkirkesognets 47de fag; 1779
forgyldte han fløistangen paa Vor Frue kirketak og
1780 malte han urskiven og viserne. Schøller var
altsaa haandverker som de andre og kaldes «Skildrer
og Maler».28

Den næste oplysning om Schøller gir signaturen
bak paa det eneste sikre billede, som kjendes av ham,
portrættet av en fyrstelig person — vistnok Kristian
VII — i Leinstrandens (Nipan) kirke. Der staar:
«Givet til Nybe Kiercke 1787 af Johannes Schøller
pinctur.» Herav fremgaar altsaa at maleren i tids*
rummet 1773 — 1787 har levet i Trondhjem eller om*
egn. Et særlig forhold har vel gjort at han har
skjænket billedet til denne fjerntliggende landskirke.
Nogen høiere dannelse kan han ikke ha eid, efter*
som han skriver det meningsløse «pinctur» istedenfor

«pictor» eller «pinxit». Videre bærer portrættet ty*
delig præg av at dets mester har hat god malerisk
træning. Det minder litt om den samtidige Jens Juel
og tyder paa at Schøller har gjennemgaat akademiet
i Kjøbenhavn. Billedet har iallefald intet tilfælles
med anden norsk portrætkunst. Det er omhyggelig
og glat og tørt malt og viser betydelig dygtighet
trods visse fortegninger. Modellen bærer høirød,
guldbrodert kjole og Elefantordenens blaa baand,
hvit bukkelparyk og kalvekryss. Det gir et typisk
uttryk for tidens ceremonielle repræsentationsmen*
neske. Beviset paa Schøllers danske utdannelse og na*
tionalitet har vi i den oplysning, som han 25. decem*
ber 1788 gir Trondhjems magistrat om, at han staar i
det kjøbenhavnske malerlaug. 7 april s. a. blev
han løitnant i Trondhjems borgerkompani.29

En usikker tradition vil vite, at han har giftet sig
i Trondhjem. Han tilhørte iallefald ikke den rike
slegt Schøller som eide Stiftsgaarden. Allikevel er
der noget som taler for, at han kan ha del i utsmyk*
ningen av denne gaard. Blandt dens mange dør*
stykker, hvorav enkelte i det foregaaende er tildelt
Michaelsen og S. S. Hoff, er der landskaper, dyre*

Elias Meyer: Portræt av stiftsprost H. J. Wille. (’ Grytten kirke.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:23:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/maler18/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free