Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og klasssiisme i Bergen 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Rokoko og klassisisme i Bergen 1750—1800.
Hilbrand Meyer som fuldendte sin «Bergens Be*
skrivelse» 1761 fremhæver derfor i sine skildringer
av byens offentlige bygninger stadig med bifald de
av dem, hvor arbeidet er «net og Moderne» — d. v. s.
i rokokosmak. Her har uten tvil Blumenthal gaat i
spidsen.
— Er man blit fortrolig med den høie kvalitet i
Blumenthals dekorative arbeider, gripes man uneg*
telig av skuffelse overfor hans portrætter og andre
staffelibilleder. Signerte portrætter kjendes av ham
like fra aaret 1750 indtil 1758. Indtil sin død
har han vel været optat dermed. Ogsaa de er typiske
rokokoprodukter. Men som karakterskildring, som
uttryk for kunstnerens evne til at opfatte og skildre
særprægede individer er de gjennemgaaende ikke
stort mere dyptgaaende end gjennemsnittet av tids*
alderens norske portrætmaleri. Man vilde allikevel
Derfelt av et skap, sandsynligvis malt av M. Blumenthal. (* Bergens museum.)
overfor en saa betydelig malerbegavelse som Blumen*
tahls ha ventet at finde et adskillig høiere nivaa.
Som den eminente dekoratør Blumenthal er, gjør han
ogsaa sine portrætter først og fremst til virknings*
fulde dekorationsstykker med en lys, munter og kraf*
tig farvevirkning. Derfor kan de heller ikke værd*
sættes efter den virkning de gjør, naar de sees gjengit
i hvitt og sort, hvor først og fremst alt det konven*
tionelle i opfatning og formgivning, alt det schablo*
nerte i dragtbehandlingen kommer tilsyne. Blumen*
thais mennesker er smilende og overfladiske som
rokokoens altid er. Alle former og konturer myke
og avrundede. Et fællestræk ved dem er de buede
og høit optrukne øienbryn. Landskapsbakgrunder
er ikke sjeldne. De er gjennemgaaende temperaments*
løst og glat malt i lyse toner og med tyndt farvelag,
saa de endog let kan virke stofløse, — for det meste
er de baade lysere og tyndere i virkningen end væg*
malerierne.
En sjelden gang kan vi møte en god og karakter*
fuld menneskeskildring som i det humørfyldte por*
trættet av byskriver Hans Chr. Gartner (1754) i sin
røde, guldbroderte kjole — eller i portrættet av en
ukjendt mand av slegten Kahrs. Ogsaa portrættene
av guldsmed Jens Kahrs og hustru (1751) viser
en dygtig karakteristik i ansigtene, mens dragten paa
begge billeder er fuldstændig livløs og chablonmæssig.
Denne guldsmedmadame troner der som en dronning,
stiv og strunk i silke, sløifer og smykker. Den samme
motsætning mellem ganske livfulde ansigter og paa*
faldende konventionelt skildrede dragter forekommer
oftere i Blumenthals portrætter og tyder kanske i
retning av at han har malt op rækker av lærreter
med dragter efter en færdig chablon og saa senere
sat hoderne ind. Fremfor alt hans luksuriøse dame*
dragter med smal midje, riktblomstrede silkestoffer,
mægtige brillantsmykker om hals, i øren og i haar
— og dertil pompøst bølgende draperier om skul*
drene — alt dette har formodentlig litet med virkelig*
hetens borgerlige bergenserinde at gjøre. Saaledes
f. eks. i portrættene av auktionsdirektør J. Ross
Wagener (1750) og frue, hvor forøvrig ansigtene er
likesaa maskeagtig stive som de pompøse dragter, —
eller i portrættene av kancelliraad N. G. Alstrup og
frue (1756), der begge er godt karakterisert som
muntre og elegante selskapsmennesker.18
At Blumenthal i sine portrætter trods den sterkt
konventionelle stil allikevel stundom kan male frit,
bredt og aandfuldt som i de bedste partier av sine
vægbilleder, viser det formodede portræt av hans
hustru i Bergens billedgalleri. Det er kanske nær*
mest en ufærdig undermaling og har derfor gaat fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
