Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rokoko og klasssiisme i Bergen 1750-1800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
A. B e r g i u s : Fru Abelone Krohn. (* Danckert Krohn’s stiftelse, Bergen.)
kunst, selve Abildgaard. Men saa brøt han pludselig
av. Da han — 1792 — kom hjem for at gjøre et kort
besøk, lærte han at kjende hende som skulde bli
hans hustru. Han blev nu i Bergen for bestandig
og «fandt at han som Mester i det hæderlige Maler*
laug kunde finde Anvendelse for sine særlige Evner
og for den kunstneriske Uddannelse, han allerede
i nogen Grad havde nydt». 21de mai 1793 blev
han indskrevet i lauget efter at ha fremvist mester*
stykke.
Kanske var det med et suk, han opgav den fri
kunst for malerhaandverket. Dog har han i sin
senere gjerning som dekoratør git de bedste beviser
paa utviklet smak og kunstnerisk evne og paa at
læreaarene ved Kjøbenhavns akademi ingenlunde
var spildt.
Det var uten tvil meget snart efter sin hjemkomst,
at Muller begyndte sin tegneskole. 1792 averterer
han at han elter anmodning av flere kunstelskere vil
aapne en tegneskole fra Mikaeli til paaske med 4
dages ukentlig undervisning kl. 5—7 tfterm. i fri*
haandstegning efter den akademiske metode fra Kjø*
benavn. Prisen var bare 5 rdlr. for hel e vinteren.
Det var altsaa en karakteristisk reflex av den teore*
tiske kunstundervisning, han selv hadde nydt, han
nu vilde utbrede i Bergen. Det var ogsaa en fort*
sættelse av «det harmoniske Selskabs» og de private
tegnemestres virksomhet. Uten tvil har Müller hat
god søkning og kraftig bidrat til at knæsætte nyklassi*
cismens formidealer — blandt haandverkere og andre.
I 1799 underviste han ogsaa i arkitektur* og perspek*
tivtegning.51 Lyder Sagen, som selv blev en god
tegner, fortæller fra sin ungdom, at han her blev
«tilligemed mange andre underviste i Frihaandsteg*
ning, og vi ansaa det som et non pius ultra at tegne
efter Gibs*Byster oplyst af en Lampe; jeg erindrer,
at mange av mine Kamerater, der udmerkede sig
ved god Tegning, tildrog sig Opmærksomhed af den
Tids faa Kjendere».52 Skolen er et interessant led i
vor kunstneriske undervisnings fattige historie. Blandt
dens efterfølgere er «Selskabet for Norges Veis» tegne*
skole i Kristiania 1811, «det nyttige Selskabs» tegne*
skole i Bergen 1824 og endelig tegneskolen av
1818, den nuværende «Kgl. Kunst* og Haandverks*
skole».53
Som haandverker og som kunstner maa Müller i
en menneskealder utover til sin død 1822 ha utfoldet
A. Bergius: Kjøbmand Caspar Jordan. (* Hr. David Frich, Bergen.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
