Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturromantikken indvarsler en ny tidsalder og en national malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Naturromantikken. 144
ville modtages med en endnu større Grad af For*
nøielse, især, naar Arbeidet blev bestredet af Landets
indfødde Kunstnere. — — — De Forsøg, jeg i denne
Henseende har vovet, ere saa vel lykkedes, at de
komme de seneste Schweitzer Vuer af de Courties
temmelig nær,» skriver han.34 Ogsaa Chr. Pram træk*
ker i sin høistemte indledning til den paatænkte
utgave av Pauelsens billeder stadige sammenligninger
mellem Schweitz og Norge baade hvad folkets dyder
og naturens skjønhet angaar — «skiøndt de Egne,
han har malet allerede desuden have mange maleriske
Fortrin for hine Alpeegne, uden at mangle nogen
væsentlig af hines Skiønheder». Men «hidtil have
Konstnerne kun bidraget lidet eller intet til denne
Art af Kundskab om Norge,» lægger han til.35 Grosch
fremhæver — som nævnt — samme karakterslegtskap
mellem de to land.
Der er saaledes en klar tankesammenhæng mellem
den store europæiske aandsbevægelse og den kunst*
neriske opdagelse av Norge. Vi ser derfor ogsaa
landskapskunstnere av andre nationer søke til vort
land. Sommeren 1800 foretok den engelske maler
John William. E dy en reise langs kysten fra
Ny*Hellesund til Svinesund. Først 1820 blev hans
prospekter utgit av J. Boydell i London under titel
«Picturesque Scenery of Norway». Og i Stockholm
utgav 1801-1802 A. F. Skjolde brand en
«Voyage pittoresque au Cap Nord» med en række
billeder bl. a. fra det nordligste Norge.36
Det er let at forstaa, hvilket overvældende indtryk
Norges natur maatte øve paa mottagelig stemte kunst*
nersind. Her stod man overfor indtryk av den art,
som bedst var i stand til at vederkvæge et træt og
utlevet aarhundres barn. Noget av denne sindets
grepethet spores ogsaa i Lorentzens og særlig i Pauel*
sens landskaper paa trods av det ufriskt konventio*
nelle i formbehandling og kolorit, det teatermæssige
i kompositionen, som de har arvet fra rokokoen. I
landskapskunsten eide tidsalderen et av de virksomste
midler til uttryk for sine dypeste sjælelige behov.
Kunsten var m. a. o. — i motsætning til hvad den
hadde været gjennem hele den tidligere del av aar*
hundret — nu længer «ei blot til lyst», men paa
vei til at bli en bevisst livsmagt og en forbundsfælle
av rang for nogen av grundværdierne i det kom*
mende aarhundres aandsliv — naturfølelsen og natio*
nalitetstanken.
I denne bevægelse var — som i alt litterært og
kunstnerisk liv — Danmark og ikke Norge føreren.
Vistnok hadde norske forfattere like siden aarhun*
drets midte skrevet bevæget om det norske folks og
den norske naturs herlighet. Topografene og reise*
skildrerne, Tullin og «det norske selskabs» digtere
hadde her fulgt en instinktiv mere end en klart bevisst
national tendens. Men kun hos en dansk digter, hos
Ewald, magtet natursværmeri, nationalfølelse og reli*
giøs stemning at smelte sindet til et virkelig roman*
tisk livssyn. Og det var to danske malere, som
gjorde det første tilløp til kunstnerisk skildring i
sentimental*romantisk aand av Norges natur. Først
langt op i næste aarhundre naadde nordmændene
saa langt. Det hænger sammen med det eiendom*
melige faktum, at hos nordmændene var de roman*
tiske tanker først og fremst rettet mot praktisk*natio*
nale maal. Den hjemlige norske romantik blev
ikke fuldbyrdet i digtning eller malerkunst, men i
politik. Grundloven av 17de mai 1814 er dens første
modne frugt. Den danske romantik derimot var
fremfor alt av æstetisk art, og i dens tegn naadde
dansk digtning og malerkunst en langt tidligere mod*
ning end den norske. Derfor kunde ogsaa den nord*
mand, som først tolket Norges natur i fuldbaaren
kunstnerisk form først utvikles til et slik livs*
og kunstsyn efter et mangeaarig ophold i Dan*
mark — og senere i Tyskland. Hans navn er
J. C. C. Dahl.
Det er tidligere paavist (s. 3, 97) hvordan Dahl
som læregut paa J. G. Müllers verksted i Bergen
hadde sine nærmeste forutsætninger i det 18de aarh.s
halvt haandverksmæssige kunstmiliø i Norge. Før
sin reise til Kjøbenhavn 1811 malte han ogsaa pro*
spekter av Bergen og omegn, men de er av rent
topografisk art, helt uberørt av den romantiske stem*
ning som vi sporer den første svake luftning av i
Pauelsen’s og Lorentzen’s og Grosch’s landskaper.3’
Disse blir nu paa en maate den anden forutsætning
for hans kunstneriske indsats. Vistnok reagerte han
overfor den gammeldagse rutine som de var præget
av, og han utviklet sig med genial sikkerhet og
raskhet til fuld selvstændighet. Men at de har hat
en viss betydning for ham, er neppe tvilsomt. Det
fremgaar allerede derav at de praktisk talt var de
eneste billeder av norsk natur som fandtes, dengang
han selv med fuld maalbevissthet gik til sit verk.
Det er bevislig, at Dahl satte pris paa Pauelsens
landskapskunst, likesom Pauelsens «Sarpsfossen» og
«Svinesund» i hele sit anslag leder tanken hen paa
billeder av Dahl selv. Sammenhængen blir en kjends*
gjerning, naar vi vet, at baade Lorentzen og Haas
var hans lærere ved kunstakademiet.38
Men ogsaa paa en anden maate staar de to danske
maleres reise i Norge i forbindelse med grundlæg*
gelsen av vort hjemlige kunstliv. Det var under
indtryk av den samme romantiske naturfølelse og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
