Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
ud mod Øen, hvor vi staar, sætter-den en solid, gyn-
gende Sølvsøile. Par AR
Fiskerne ror elle seiler en Mil eller halvanden,
undertiden henimod to bortover Fjorden, inden de
ser sin Kans til at sætte ud Garnene. Naar Lænken
er sat, sovner som sagt den ene Mand paa hver Baad,
medens den ånden passer Strækningen. Under dette
Arbeide synger de med kraftig, mere eller mindre
ren Røst, Sang, efter Sang, religiøse og verdslige om
hverandre, Tonerne bruser og bølger som en Asgaards-
rei gjennem den stærke Havluft, Maanens Lyssøile
spruder under Havets Vugning op og ned Sølvgnister
til begge Sider i Vandet. En og anden Maase med
mere end almindeligt Næringsvet har vovet sig efter
Baadene ud paa de vaade Vidder, hvor den blander
sit hæse, prosaiske Skraal ind i Fiskernes Sang og
høirøstede Tale. Havets dumpe, svage Brag fjernt
ude fra den yderste Skjærgaard falder ind som den
høitideligt sonore Bas. Stjernernes Antal paa Him-
len vokser, efterhvert som Nætterne længes og mørk-
ner, og tilsidst bliver der paa den høie Melkevei et
eneste skjælyende Lysbælte, det ene skjære Lysøie
napper bort i det andet, medens de tindrende Stjer-
ner i øst og vest hævder sin Selvstændighed påa
den mørkeblaa Bund *uden at flyde sammen til et
himmelsk Proletariat.-
Har man engang en stille Høstnat staaet paa en
af de yderste Øer dernord, hørt de rungende Har-
monier, indtil de døde hen i det fjerne, og seet alt
dette bævende og blinkende Lys, glemmer man det
ikke let. Man kan naarsomhelst rulle Gardinerne ned,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
