Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Bliv nu her og konverser Horten,» sagde
Lødrup, «jeg maa paa kontoret.»
— Et øiebliks pause. «Vilde De helst gaa,
frøken?» sagde kapteinen venlig.
«Aa nei da —» hun kastede et barnligt, sky
blik paa ham.
«Ja, men De vilde jo ud af døren.»
«Ja, jeg troede, De helst vilde, jeg skulde
gaa —» det tindrede op til et smil i de blide øine.
«Nei, hvorfor skulde jeg ville det?»
«Aa jeg ved ikke’ —» det tindrede atter op i
hendes øine, som et lidet, glitrende lyn, der kom
og forsvandt.
Pokker til øine, tænkte kapteinen — ellers er
det hele jo intet — hun ser ikke ud, som hun
er udvokset engang — ialfald ikke af den slags
ydre, der slaar en i svime.
«0g De skal være her hos Deres onkel for
godt og vel — De frøken?» fortsatte han høit.
«Ja» — de blide øine søgte ud i solen.
«Det er vakkert derborte paa Vestlandet, hvor
De har Deres hjem, sjøen og heierne er deilige
derborte — jeg reiste der forbi itjor sommer.»
Intet svar. Men han saa hendes øine pludselig
dugges og saa løbe fulde af taarer. Hun gik
hurtig hen i vinduet og stod med ryggen til ham.
Han saa forskrækket paa hendes ryg: «De
kan tro, vi morer os lier,» sagde han hurtig,
«fuldt af baller til jul, og fuldt af løitnanter —
ja for De liker vel løitnanter?*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
