Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jo altid over, at det suser for ørene Deres,
konsul.»
«Vis, vas, menneske —.»
Der var de begge i døren. Frøken Broman,
overvældende stor med junofigur, tyk, hvidgul
hud og ubevægelige, lyseblaa øine. Kastede et
forurettet blik paa kapteinen og Maren Ragna
og svarede sin husbond med knusende ro og
overlegenhed.
Kapteinen fik travelf: «Jeg maa gaa — jeg maa
gaa, jeg skal være i kasernen klokken tolv —
ribbenstegen var «lovely», frøken Broman, adjø,
adjø.»
Konsulen og frøken Broman disputerede
fremdeles om sus eller ikke sus, da kaptein Horten
igjen stak sit ansigt indigjennem døren.
«Jeg har det — jeg har det,» skarrede han
— «1 i 11 e blaa Perleblomst skal De hede — det
er det brillanteste navn, jeg endnu har fundet
paa — lille blaa Perleblomst.»
Han nikkede straalende til Maren Ragna, og
hovedet forsvandt igjen skyndsomt.
«Hvad var det for noget forbasket tøv,» sagde
konsulen.
«Aa han sagde bare — tænk han sagde, jeg
lignede en blomst —.»
«Aa den lyrikeren — men hor nu her, frøken
Broman — læg øret Deres ind til ankeret.»
Frøken Broman hørte til med kjølig ro i sine
ubevægelige øine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
