Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Synes virkelig ikke frøkenen, at udsigten
derfra er ganske usædvanlig vakker?»
«Jo, den var vist nydelig — jeg sad bare og
tænkte dernede —» hun løb hurtig op af trappen.
Hans Othar reiste sig fra sin suppe, gik
bortover gulvet og bukkede overordentlig dybt for
hende, da hun kom ind.
«Du maa passe spisetiderne, barn,» sagde
Lødrup.
«Undskyld —.»
Men hvor grusomt — skulde de altid spise
sammen med disse to fremmede herrer! Nei,
det var frygteligt at være her — for al tings skyld.
Der begyndte den anden, ban den tykke,
lyse, ogsaa at konversere hende. Aa — hun
som var saa lidet vant til at tale med herrer —
alle søstrene var saa meget flinkere end hende
til at snakke — hun havde altid skjøvet sig
under dem, naar de var ude i selskab — —
og nu sad hun her og skulde snakke ganske
alene!
«Du maa svare ordentlig og konversere
herrerne, barn,» sagde konsulen efter bordet.
«Ja men det er saa generet, onkel Adam,»
de blide, dunkelblaa øine saa indtrængende ind
i hans — «jeg kan ikke se paa dem heller
aa det er saa flaut.»
«Naar de begynder at kurtisere dig paa
ballerne da, lille barn.»
«Nei, ingen kurtiserer mig, onkel, nei det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
