Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ganske alene hos kaptein Horten, som hun dog
ikke havde kjendt mere end disse par dage,
siden hun kom til onkelen.
Kapteinen blev staaende foran hende og saa
ned paa hende, — øienlaagene laa nu aldeles
ned over hans øine.
«Bor De alene her?» spurgte hun.
«Ja —jeg og Gurine.» — Det blev en liden
pause, han sagde ikke mere, blev staaende urørlig
og stirre paa hende med de underlige øine.
Nei, nu maatte hun vist snakke: «Men —
men er det ikke ensomt at bo saadan alene?»
«Aa jo, Perleblomst.»
Atter en pause. Dette var da gruelig leit, at
han ikke snakkede, hun blev rent bryd: —
«Tænk at De ikke har giftet Dem,» sagde hun
saa pludselig.
Øieblikket efter angrede hun det, kanske det
var næsvist at sige saadant til den gamle kaptein.
Men han blev ikke det mindste vred: «Ja,
det er meget rart,» sagde han, det glimtede op
i de smaa, næsten skjulte øine — «men naar
man skal gifte sig, maa man jo elske, ikke
sandt?»
Hun saa ned: «Ja man maa vel det,» sagde
hun. Atter en liden pause.
«Tror De, kjærligheden falder i ethvert
menneskes lod De, Perleblomst?» spurgte han saa.
«Det ved jeg ikke,» — hun rystede paa
hovedet og stirrede udigjennem vinduet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
