Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Nei, det er pent,» — hun smilte nu helt og
straalende op til ham.
«Ja, det synes jeg ogsaa, derfor kalder jeg
Dem det.»
— En skarp hanken paa vinduet, ligesom
med spidsen af en paraply, hørtes pludselig.
«Det er frøken Malthe,» sagde han, «hun
banker altid slig.»
Han gik bort i vinduet og hilste ud: «Jovist,
kom ind, kom ind, frøken,» raabte han, «her
er damevisitter før hos mig idag.»
Døren aabnede sig, og frøken Lubben Malthe
traadte ind. En flot, feiende dame i
tredive-aarene med gløgge, hastige øine og høi, leende
stemme: «Naa det maa jeg sige — nu maa De
være lykkelig, kaptein, to damevisitter paa en
eftermidddg!» raabte hun leende.
«Jeg er ogsaa i den syvende himmel — tag
plads, min naadige — tag plads!»
«Naturligvis konsulens lille niece?» spurgte
frøken Malthe og fæstede sine udfordrende øine
paa Maren Ragna i sofaen.
«Ja, det er lille blaa Perleblomst,» skarrede
kapteinen.
«Uf, kaptein, vær nu ikke sindssvag, som De
pleier,» — hun slog efter ham med sin
pom-padur — «synes De ikke, lille frøken, at denne
herre er en ganske underlig fremtoning?»
«Nei.»
«Naa det maa jeg sige — her har De vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
