Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«ja for jeg skal sige Dem, vi er alle forelskede
i konsulen.»
Hun havde en udmærket figur, Lubben Malthe,
og et storartet korset; hun sad meget rank og
smuk og saa paa Perleblomsten med sine gløgge
øine.
«Jo tak godt,» sagde Maren Ragna.
«Godt,» gjentog frøken Malthe, «altfor svagt
udtryk, lille frøken — jeg synes, De maa ha
det himmelsk, jeg.»
Der var kapteinen igjen. «Nei Gurine er
gaat ud desværre — og hun har nøglerne —
hun har gjemt «munken» — og saa har jeg jo
ingen ting at traktere Dere med »
«Ja, der kan De bare se, kaptein,» begyndte
frøken Lubben, «at De nu kan stelle Dem slig
at la et saadant væsen som Gurine ha haand
og hanke over Dem paa den maade, at De ikke
flyr ud af Deres militære skind og gjør
flunkende oprør mod hele greien — jeg spør hare,
hvad har Gurine med Deres «munk» at gjøre?»
«Gurine passer paa alt,» skarrede Horten.
«Visss — vasss,» hvislede frøken Lubben —
«kan De forstaa, lille frøken, at ikke de dumme
mandfolkene gifter sig — det er da dem, der
har alle fordelene og behagelighederne ved
ægteskabet — det er da skam ikke os kvinder —
ikke sandt, lille frøken?»
Maren Ragna svarede ikke paa denne
henvendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
