Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Det passer paa Dem det, Perleblomst.»
Det var saa morsomt, at hun ikke generte
sig for ham — kunde se ham ret ind i øinene —
smile og le til, som hun aldrig havde gjort
lige-overfor nogen herrer før.
«Gjør det det?» sa hun smilende. Hun stod
med albuen oppaa pianoet og saa ned paa hans
hænder, mens han igien begyndte at spille.
«Jo det passer netop,» fortsatte han — «se
paa mig da — jo pine død har De ikke nogen
vidunderlige øine.»
Hvor rart, at han sagde noget saadant til
hende, det var aldeles ubegribeligt — men tænk,
at han bandede — det var stygt — det var jo
synd ogsaa. Men hun kunde naturligvis ikke
sige det til ham.
Kapteinen præluderede fremdeles, mens han
uafbrudt saa paa hende.
«Gaar det bedre nu, Perleblomst?» spurgte
han pludselig.
«Aa ja, men jeg længes forfærdelig hjem — aa
jeg har aldrig vidst, hvad det var at længes
før — er det ikke rart, at jeg længes mest om
morgenen?»
«Aa nei — for da skal De jo ud mellem alle
os fremmede mennesker igjen.»
Hun stirrede langt ud af vinduet.
«Nu ser jeg det,» sa kapteinen— «igrunden er det
nogle ganske almindelige øine, De har, men det er
blikket — hvor har De nu faat dette blik fra?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
