Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Hvorfor tror De det?»
«Jo for hun ler saa svært, naar hun snakker
med ham.»
«Er latter altsaa et ubedrageligt tegn paa
kjærlighed?»
«Ja — for hun ler ikke saa’n, naar hun
snakker med andre.»
«Ha ha — nu skal jeg se paa Dem — naar
De begynder at le, saa ved jeg, hvad klokken
er slagen.»
«Aa nei da,» sagde hun hurtig, hun blev lidt
rød, hendes lange, smale, hvide fingre strøg frem
og tilbage paa pianoet.
«Hvem synes saa De bedst om af de to unge
herrer — Othar eller Reckan?»
«Jeg liker bedst hr. Othar.»
«Hvorfor er han den lykkelige?»
Hun smilte lidt bryd: «Aa han er saa
gruelig sort i øinene, den anden.»
«Jeg priser min lykke, at mine øienlaag saa
godt skjuler mine øine, at ikke farven skal
afskrække Dem.»
«Nei — jeg ser aldrig paa Deres øine
naturligvis — nei jeg mener — jo jeg mener — jeg
mente naturligvis ikke —»
Han holdt op at spille og tog begge hendes
hænder i sine: «Hvad mente De nu, lille, blaa
Perleblomst? Det nytter ikke at skjule noget for
mig — jeg ser gjennem Dem som glas.»
Hun var blit endda rødere og saa usikkert
3 — Zwilgmeyer: Maren Ragna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
