Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vei under kastanje træerne langs det høie, vaade
plankegjærde.
Det gule, stive græs i grøftekanten laa klask
ned, dyngvaadt og vissent, mens de blanke,
brune kastanjenødder, der havde sprængt sit
grønne hylster, laa strøet allevegne paa den
opblødte vei mellem gule blade. Solen var nede,
blot en smal, rosenrød stribe lyste endnu
gjen-nem kastanjetræernes svære, knudrede grene.
Maren Ragna gik hurtig og stirrede ned i
jorden i dybe tanker — igrunden var det bedre
at spadsere saaledes alene — hun passede ikke
mellem alle de andre unge. Igrunden havde
hun ikke gjort det hjemme heller, og nu
begyndte hun ligedan her.
Bina Høj7 havde jo ført hende sammen med
dem allesammen, men hun kunde godt mærke,
at ingen af dem syntes, at hun var noget
morsom. Hun kunde ikke le og snakke om
ingenting — umulig kunde hun det — naar hun sagde
noget, blev det ligesom saa tungt og alvorligt
mod det de andre sagde.
Hvor forfærdelig kjedeligt, at hun bestandig
skulde være anderledes end andre.
— Længer nede mod tjorden gik den nye
vei; helt heroppe fra høiden hørte hun skarpe,
leende stemmer i den bløde, stille luft.
Maren Ragna stirrede nedover og lyttede: —Ja
se dernede gaar de alle — de er ligesom saa sikre
allesammen — og saa kjække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
