Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kan jeg’ faa lov at slaa følge — skal vi gaa
opover?»
De reiste sig og gik nogle skridt i taushed.
«De spurgte, hvorfor jeg sagde det,» — fortsatte
han — «tror De da ikke, jeg forstaar, at De er
gjort af andet skrot og korn end hele sulamitten
dernede,» — han gjorde et kast med hovedet
nedover mod den nedre vei — «tror De ikke
jeg skjønner, der er dybde i Dem?» — de gik en
stund uden at sige noget, saa fortsatte han:
«Slige naturer, som jeg, trænger kvinder som
Dem.»
Hun saa paa ham, et stort forundret blik.
«Tror De mig ikke kanske — vil De, jeg skal
bande paa det?»
«Aa nei da — det behøver De slet ikke.»
Han satte hatten ned i panden: «Det er
sandt, det,» sagde han alvorlig, «jeg trænger
noget at se op til — noget rent — noget jeg
kan tro paa —»
Nei dette var forfærdelig rart, hvor kunde
dog den fremmede unge herre tale saaledes til
hende; hvis han mente det, satte han hende jo
hare altfor høit.
«De maa ikke ha saadanne høie tanker om
mig,» sagde hun forskrækket, hun stoppede op og
saa paa ham — «jeg vilde gjerne hjælpe Dem,
hvis jeg vidste, hvad jeg skulde hjælpe Dem
med — men jeg kan det vist ikke.»
«Jo De kan — lad mig bare faa lov at træffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
