Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Nei De maa ikke staa med ryggen til, det
er saa ondt at snakke da.»
«Jo, snak bare væk, jeg hører lige godt.»
En liden pause. »Jeg synes, De er blit saa
rar, kaptein Horten, har jeg fornærmet Dem
igjen?»
Han vendte sig hurtig rundt: «Hvor kan De
tale saa’n,» — han smilte mod hende og begyndte
at gaa op og ned af gulvet:
»Hvad var det, De vilde spørge mig om?»
«Ja, det er igrunden rart og leit og kanske
det er galt at sige det ogsaa, men jeg har faat
et bestemt indtryk af det — og det er saa
kjede-ligt for mig,» hendes lange, hvide lingre strøg
henover gyngestolens arm, hun saa ikke op.
»Hvad er det da?» Kaptein Horten stod nu
lige over hende.
Hun saa op paa ham: »Jo det er det, at
frøken Broman slet ikke kan like mig.»
«Ha ha — ikke andet!»
Hun saa ham fremdeles op i øinene: »Ja,
men De kan tro, det er ondt — det er, ligesom
jeg altid er i veien, alle steder.»
De stirrede hinanden ind i øinene: »Du lille
Perleblomst,» sagde han sagte, saa gik han
igjen hurtig op og ned.
»Jeg kan ikke forstaa det, for jeg gjør hende
aldrig imod, jeg hjælper hende med alt, og gjør
altid det hun siger, og endda er hun sur.»
»Er hun virkelig ubehagelig mod Dem?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
