Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Igaar havde han sagt, at han var blit et bedre
menneske, siden han havde lært hende at
kjende.
Tænk, saa deiligt!
Ret som hun sad inde i stuen mellem de
andre, eller gik ude og spadserede, hun kunde
for den sags skyld gaa midt mellem alle
veninderne,— saa maatte hun folde sine hænder, rigtig
knuge dem sammen og sige: «Tak Gud»—inde
i sig.
Fordi hun var saa forfærdelig lykkelig.
Du store Gud, hvor deiligt livet var — og
saa mærkelig indholdsrigt.
Og hun, som havde syntes, at det var saa
sørgeligt, da hun skulde reise hid, og havde
længtes saa grænseløst den første tid.
Der kunde man bare se, hvor godt Gud stelte
al ting. Hun var ligesom mere glad i Gud ogsaa
nu og læste i testamentet hver eneste aften
— men tænk, ofte havde hun læst et langt stykke
og ikke tænkt det mindste paa Gud, men bare
paa Othar.
Det var vist synd.
Altid naar han havde fri, spadserede de nu
sammen. De aftalte, at de skulde mødes paa
forskjellige steder, fordi folk ikke skulde mærke,
at de gik saa meget sammen.
Aa det var moro — bare det at gaa og møde
ham —.
Paa disse ture fortalte han saa meget om sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
