Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Naar en tænker tilbage,» begyndte konsulen
igjen, saa neimen om en kan skjønne, at en
kunde bære sig slig ad mange gange — en biir
ligesom et fremmed menneske for sig selv.»
Kapteinen svarede ikke. «Aa ja,» sukkede
konsulen, «ungdoms synder kan trykke haardt,
du »
»De kan det.»
De stirrede begge to ud i den graa sneluft
tilbage gjennem de lange rækker af aar.
»En biir ligesom forhekset,» fortsatte
konsulen, «jeg tror, det er djævelen rent ud, jeg —
og saa gaar en hele livet siden og trækker paa
onde minder og tunge tanker — og angst for
folkesnak ogsaa forresten.»
«Er det — er det Lydia Eng?» spurgte
kapteinen — han saa fra siden undersøgende paa
konsulens lille, firskaarne, ludende skikkelse.
«Ja du — det er det,» — konsulen stoppede
igjen op og stirrede stivt paa kapteinen.
Kaptein Horten saa ud i luften: »Undskyld,
at jeg begyndte at tale om dette — det var
sandelig ikke min mening at være indiskret.»
«Aa, det kan være godt at snakke om det
engang ogsaa — sligt en gaar alene med hele livet.»
Kapteinen svarede ikke, Lødrup gik og saa
ned i marken.
«Jo sandelig vil jeg fortælle dig hele historien,»
sagde han og saa op — «du er en hædersmand
— og jeg tror, det vilde lette at snakke ud.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
