Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— jeg vilde væk fra det hele — dette er det,
som bider i samvittigheden, ser du — hvor
ulykkelig hun var, som hun graat!»
Atter var det stilt en stund.
«Jeg kom med penge — penge, saa meget
hun vilde ha–––som om penge kunde hjælpe
––-der siges, at ungdommen er blodhjertet,
jeg synes, den er haard, jeg, en tænker hare paa
sig selv, ikke paa ansvar. Døden er langt borte,
og Gud endda længer.»
Han stoppede igjen op, kapteinen sagde
fremdeles intet.
«Det er rart med det, du,» fortsatte han
— «naar aarene lægger sig paa en, og man ser
døden — ikke andet end ugjenkaldelig døden
for sig, saa kommer ansvaret ved livet for en.»
Kapteinen svarede: «Ja» — ikke mere.
Lødrup blev endda mer lud i ryggen.
«Har du hørt begyndelsen, faar du høre slutten.
Hun gik hen og tog den musikussen for at
redde æren, som man siger. Og hun gik ind
til et hundeliv — hvorledes dette har slidt og
bidt i mig, ved alene Herren i himmelen.»
Han stønnede og gik langsommere: «Synes
du, det kan undskylde mig eller gjøre min synd
ringere, saa har jeg underholdt hele familien
livet igjennem — og det, Lydia trænger for at
leve, faar hun udelukkende af mig — — men
endnu, naar jeg ser hendes brune kaabe borte i
gaden, gaar jeg undaf hende lang vei.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
